Information

Velkommen til den nye filmsæson i Thisted Børnefilmklub.

Vi har igen fornøjelsen af at tilbyde alle børn (og eventuelle ledsagere) en hel særlig oplevelse med masser af hygge og gode film i forskellige genrer. Der er altid voksne tilstede fra børnefilmklubben både før, under og efter filmen.

Medlemskab

Ved første filmforevisning får hvert medlem byttet sin kvittering fra indbetaling til et medlemsbevis, som skal medbringes til alle forestillinger. Nye medlemmer en keyhanger sammen med billetten, så det nye medlemsbevis kan sættes i den. Fik du en keyhanger sidste år – så husk at tage den med. Husk at medbringe medlemsbevis til filmene. Man kan risikere at blive afvist uden.

Udvidet medlemsskab

Hvis barnet ønsker en ledsager til filmen, skal der tegnes et udvidet medlemskab. Dette gælder for barnet og en valgfri ledsager. Ledsageren skal være over 18 år – men det behøver ikke være den samme person til hver forestilling. Et udvidet medlemskab koster kun 200 kr. og gælder alle sæsonens film.

Vær opmærksom på, at filmen Sikke et cirkus IKKE indgår i et udvidet medlemsskab, da det er en premierefilm. Ledsager skal derfor betale for biografbillet. Billetter til filmen skal bestilles og betales på www.thistedbornefilmklub.dk – både til medlem og voksen. Der kan bestilles billetter allerede nu. Der kan til Sikke et cirkus også bestilles til familiemedlemmer, der ikke er medlem af filmklubben; eksempelvis mindre søskende.

Børn i førskolealderen (dog mindst 4 år) er også velkommen til at blive medlemmer i et udvidet medlemskab. Thisted Børnefilmklub forsøger at efterleve gældende censurregler.

På vores hjemmeside www.thistedbornefilmklub.dk kan du læse mere om filmene og klubben.
Er der tvivlsspørgsmål er I altid velkommen til at ringe til et bestyrelsesmedlem.

I kan også finde Thisted Børnefilmklub på Facebook. Her vil vi informere om aktuelle
informationer samt sende en lille hilsen inden næste film er på programmet.

Med venlig hilsen og god filmsæson

Bestyrelsen